Vejrstation:
VejrStation
Sidste billede du har set
Sidste 4 under huset




Gstebogen:
Tina Hav

Kære alle 4 - jeg håber, at I nyder varmen og det gode selskab. Kasper o...
11/07-12


Se alle indlg
Opret indlg
Nyhedsbrev:
Email :

Vejret:
Click for Malaga, Spain Forecast
Vejret:


30/01-10. Jeg syntes det var tid til udskiftning af klædet på billardbordet, og da vi har en specialist i klubben i José Sojo, ja så havde jeg bestilt ham til jobbet. Klædet fejlede som sådan ikke noget, men det er nu 4 år og 4 måneder gammelt, så det løb ikke helt optimalt mere.

Her er ramme og bander fjernet fra bordet, og vi er igang med at fjerne alle de bolte der holder banderne fast til skifferstenene.

Her er vi igang med at fjerne alle de mange hundrede hæfteklammer der holder klædet fast til banderne.

Det ser nu spøjst ud bordet, når der ikke er bander på.

Så er vi igang med at skifte klæde på banderne. Og ja, jeg har valgt blåt klæde denne gang, da jeg syntes det er meget mere behageligt for øjnene, og ikke syner lige så "koldt" som den grønne farve.

Hvad helv....laver du, er det første man siger når man lige ser José flå klædet i to stykker. Men sådan kommer det fra fabrikken. Man skal selv rive de 2 stykker klæde over til de 4 bander.

Så er de 2 lange bander færdige.

Efter at vi har fejet, vasket og nøje gennemgået skiffer stenene for skidt, er det nu blevet klædets tur til at blive lagt på, og det skal jo ligge nøjagtigt.

Så er den ene langside og kortside på hæftet. Der skal virkeligt lægges kræfter i når klædet skal strækkes helt ud.

Så er klædet monteret, og vi har fået samlet banderne. Og så kan alle boltene skrues fast på rammen igen.

Så er rammen og banderne samlet, og vi forsøger at få ramt alle hullerne med boltene.

Vi havde fået spændt 2 bolte lidt for godt fast til rammen, så de kunne ikke gå ned gennem deres respektive huller. Så rammen måtte af igen, og jeg skal lige hilse og sige, at den altså vejer godt til, puha det holdt hårdt med at få den af igen.

 

Og her så det færdige resultat. Nu løber det bare som en drøm igen. Og klædet er selvfølgeligt igen et Simonis 300 Rapide.

José har monteret over 7.000 klæder på 11 år, så han er nok en af de mest erfarne klædepålæggere i Spanien. Og så er han meget omhyggelig med alle faser af sit arbejde, og han sætter stor ære i at der ikke kan sættes en finger på hans arbejde. Hvilket også tydeligt fremgår af det færdige resultat.

Men puha hvor det er svært at spille på et helt nyt klæde, det skal lige tilspilles, før det løber helt optimalt.


14/09-05. Så ankom Billardbordet endeligt langt om længe.

Her er benene stillet op.

Rammen er samlet med benene, det er en stålkonstruktion.

Nu er siderne i bejdset træ blevet påsat.

Her er vi igang med at lægge skifferstenene på, hver sten vejer 225kg. Og der er hele 3 af dem.

Så er alle stenene monteret og der er gang i nivileringen, det skal jo gerne stå helt lige. :-)

Her bliver stenene samlet med voks, så der ikke er kanter mellem stenene.

Klædet rystes, og i samme ombæring bliver bordet fejet.

Her er klædet "Simonis 300" ved at blive fastmonteret.

Bander og ramme var samlet på fabrikken, og er nu klar til montering.

Så er de ved at lægge sidste hånd på bordet, og der kan meget snart spilles. :-)

Her er så det færdige resultat, med baller på bordet, og den pointtavle der fulgte med, på væggen.

12/10-05. Så har vi fået monteret lys over billardbordet.